CLASSIC CAR HOUSE

Oplevelsesunivers for alle med passion for klassiske biler

ET SAMLINGSPUNKT FOR ALLE

Classic Car House åbnede august 2023 og har længe været en drøm for familien Bruun - et publikumsvenligt og levende oplevelsesunivers for alle med passion for klassiske biler. Et sted, hvor vi passer godt på vores bilhistorie og den tilhørende design- og kulturarv, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor alle er velkommen uanset alder, køn og økonomisk formåen.

25.000 M2 HISTORISK TIDSLOMME

I Classic Car House kan der opleves biler fra hele verdenen og de spektakulære historier der medfølger og på en måde, der ikke er set før.

Udover museum tilbyder Classic Car House opmagasinering i specialbygget bilhotel med plads til 200 biler samt værksted med speciale i klassiske biler.

Stedet rummer også egen bilhandel med køb, salg og leje af klassiske biler, og i den gamle Virumgård bygning, er der etableret restaurant, Willys Bistro & Diner, event- og selskabslokaler samt mødefaciliteter, som skal facilitere og imødekomme ønsker og behov fra et bredere publikum.